Kontakt os
Kontakt os
Læs om Klub Zangenberg
Tilmeld nyhedsbrev
Forside > Forestillinger > Natten

Natten

Gæstespil af Myka
Spilleperiode: 7. - 19. maj 2018
Babyer 4-18 måneder og deres voksne (Ikke egnet for ældre børn)
Varighed: 30 min.

Giv din baby og dig selv en oplevelse, der knytter jer endnu tættere sammen, i et magisk nat-univers med dansende månelys og glitrende stjerner. Sammen går vi på opdagelse i et trygt rum til lyden af natten, månesus og stjernemelodier.
Natten er både en danseforestilling og installation i ét, der vækker alle sanser med duft, dans, lys og musik. Babyerne og forældrene er velkomne til at bevæge sig frit og udforske rummet eller lægge sig ned og nyde oplevelsen.
De fleste forældre kender den udmattende følelse af manglende søvn, som man i perioder ikke får om natten. I den interaktive forestillingen Natten får natten en ny klang. Her bliver den forbundet med en positiv og fantasifuld oplevelse, hvor babyer og voksne slipper fantasien og sanserne løs i et magisk nat-univers. Månens lys, skygger, kroppe og glitrende stjerner danser indrammet af et organisk klanglandskab. Gulvet er beklædt med et blødt tæppe, og babyerne kan bevæge sig frit rundt i natterummet eller lægge sig ned og nyde oplevelsen.
To lysende dansevæsener vågner og inviterer forældre og spædbørn med på en sanserejse ind i en harmonisk og tryg natteverden. Her kan de sanse stjernerne helt tæt på. De kan røre dem, se dem og høre dem.

 

Én billet gælder for én voksen og én baby. Vær opmærksom på, at forestillingens aldersgrænse er gældende, og at den derfor ikke egner sig til ældre søskende. 

 

 

På og bag scenen
Koreografi: My Grönholdt i samarbejde med de medvirkende
Dansere: My Grönholdt, Julie Rasmussen
Kostumer og scenografi: Mie Riis
Lysdesign: Mikkel Jensen
Komponist: Erik Christoffersen
Kunstneriske konsulenter: Antoinette Helbing, Dalija Acin Thelander
Produktionsleder og bygger: Mikkel Munk Iversen
Grafiker: Sarah Hedegaard Pedersen
Foto og video: Morten Arnfred
PR: Karen Toftegaard ApS
Administration: Projektcentret Dansehallerne
Produktion: MYKA