
Dramatiker: Magnus Iuel Berg Instruktør: Niels Erling Skuespiller: Emil Blak Olsen
Live Illustrator: Jakob Tolstrup Musiker: Simon Muschinsky Producent: Zangenbergs Teater
FINN OG DE FEM FAJL
26. - 29. august
En ungdomsforestilling for 10 år og op
Varighed 55 min.
Nu får du igen muligheden for at fajle, fucke op og rejse dig igen sammen med Finn og hans fantastiske fortælling.
I en elegant visuel indpakning af live-illustrationer og overskuds-skuespil leverer forestillingen ‘Finn og de fem fajl’ et moderne anslag om en drengs forsøg på at finde den rette hylde. I en folkeskole hvor matematik og dansk er vigtigere end at være god til at tegne, og ordene svære at finde når Naoimi fra klassen dukker op.
I en verden hvor mor har travlt med at løfte pegefingeren og de voksne forvandler sig til vrøvlende kæmpefrøer der ikke hører efter.
Finn fejler sig gennem livet, små og store fejl, og ikke mindst de fejl, som viser sig at resultere i det helt rigtige. En coming-of-age forestilling for alle over 10 år.