top of page

Har du lyst til at blive en del af vore team af unge kulturambassadører?

LOGO TEEN 3.jpg

T.E.E.N er et Europæiske samarbejde, som har eksisteret siden 2016.

I de første 2 år har unge i Norge, Italien og Danmark afprøvet metoder,

redskaber og greb til at engagere teenagere i scenekunstneriske oplevelser og skabe et europæisk netværk, der kan udveksle erfaringer i arbejdet med unge og ungdomsteater.

 

I de næste 2 år skal vi rundt i Europa og udbrede de redskaber vi har fundet i samarbejde med de unge, og samtidig arbejde med unge som kuratorer, dvs. at forløbet vil bestå af 2 dele:

 

  1. En række møder og workshops, hvor vi sammen oplever teater for unge og evt. andre kulturoplevelser. Vi arbejder med teateroplevelsen enten i forbindelse med workshops, samtale eller lign. Nogle workshops vil handle om kuratering, andre om hvordan vi hacker teater, eller hvordan man kan lave en diskussion med andre unge osv.


 

  1. De unge, der har deltaget fra Norge, Italien og Danmark, har arbejdet med et format, som vi kalder Kitchen table. Kitchen table er en diskussion omkring et bord afholdt af unge, hvor eksperter, teaterfolk, lærer og andre interesserede kan komme og høre de unges meninger og evt. stille dem spørgsmål. I forbindelse med Kitchen Table formatet skal der rejse 2 unge kulturambassadører fra teamet, som vil stå for Kitchen Table diskussionen sammen med en gruppe lokale unge.

 

Som T.E.E.N. ambassadør skal du være mellem 13 og 19 år. Du vil komme til at mødes med de andre i teamet ca. en gang om måneden (som udgangspunkt d.1 torsdag i måneden, dette kan dog varierer alt efter hvilke teaterforestillinger vi kan forhandle os til at se for en billig eller gratis penge) Det er indtil videre lykkedes os at samarbejde med de forskellige teatre, så T.E.E.N ambassadørerne ikke selv har skullet betale noget. Nogle måneder vil der ikke være møde, enten pga. ferie eller andet aktivitet, som f.eks. Aprilfestival eller Horsens teaterfestival.

 

Når ambassadørteamet er etableret skal der vælges 2, der skal med ud og rejse. Dette behøver ikke være de samme 2 hver gang. Som T.E.E.N ambassadør der skal med ud på rejse, er det en fordel hvis du kan tale engelsk. Du vil komme til at deltage i workshops, samtaler/diskussioner med unge fra andre europæiske lande og repræsentere dit lands ambassadørteam. Du vil også stå for at faciliterer en Kitchen Table diskussion, Projektets Tutor og projektansvarlige er med på alle rejser og hjælper selvfølgelig med, hvordan man faciliterer en Kitchen Table diskussion.

 

Vi rejser typisk 2 -3 dage og vi samarbejder gerne med din skole med hensyn til fravær og alternative skoleopgaver i forbindelse med projektet.

 

NB! Du skal selv finde hen til den nærmeste lufthavn, når vi rejser, men derudover er alle rejseudgifter, ophold og et tilskud til mad dækket af projektet.

T.E.E.N.

bottom of page