Sæson 21/22

En ungdomsforestilling fra 9 år og op

TVILLINGEHJERTE er et stykke ny dansk dramatik udviklet i samarbejde med unge i alderen 9-16 år.

Tvillingehjerte

En forestilling om tab og rødder og risikotræer og en bedstemor der kan se de døde. 

En musikmonolog hvor Rezwan Farmi live leverer magiske kompositioner, som smelter sammen med ordene fra scenen og tager os med på en magisk flyvetur. 

En fortælling om Nikki der mister sin søster og efterlades tilbage i en verden af de voksnes sorg. 

Og en forestilling om hvordan man finder sit tvillingehjerte igen. 

"Og jeg bliver så vred på hende lige der. Meget mere vred end jeg var i går. Jeg bliver vred på dem alle sammen. Baba der ikke kan rejse sig. Mor der ikke kan sige noget, men mest af alt på Minu, for at have sat det her i gang. Jeg gider ikke savne Minu hele tiden, og giver mig til at råbe ad hende: Det er typisk dig, det er typisk dig, det er typisk dig. Selv når du ikke er her, får du det hele til at handle om dig. Som om det ikke altid har gjort det med alle dine akutindlæggelser og ambulancer og hospitalsventeværelser, der slet ikke er hyggelige. Som om det ikke altid har handlet om hjertemålere og hjertetryk og hjertesvigt og hjertestop og..."

"Hvis du bor i vinden, hvorfor blæser det så ikke hele tiden? Hvorfor stormer og regner det så ikke, så ingen kan gå udenfor i fred? Hvorfor starter du ikke en orkan, der kan rive alle rundt og væk fra det de er i gang med? Hvorfor får du ikke Baba til at rejse sig og mor til at tale igen?"

Tvillingehjerte en musikmonolog om sorg. 

Forestillingen er støtte af

Medvirkende: Olivia Joof Lewerissa og Rezwan Farmi
Instruktør: Camille Langdal
Scenograf: Katrine Krohn
Instruktørassistent: Signe Berg
Lysdesign: Sebastian Just Olsen og Morten Hembo
Dramatiker, forfatter: Marie Bjørn
Komponist Rezwan Farmi
Producent: Zangenbergs Teater

Foto: Nicolai Egense

19488856_1605066566170765_65031175467685
SKF_logo_red_RGB.png
Augustinus_Fonden_logo_RGB.png